Menu

BG&IF 100 år - 2014

 

 

Den 22. januar 2014 havde BG&IF 100 års jubilæum.

Med dette jubilæumsskrift ønsker vi at fortælle om foreningens seneste 25 år, suppleret med indlæg fra de tre første kvarte århundreder. Tak til alle der har bidraget med historier og indlæg samt tilblivelsen af skriftet. En særlig tak til Preben Danger Nielsen, som ihærdigt og engageret har indsamlet data, samt selv har bidraget med historier fra hans enorme vidensbank efter et langt liv i BG&IF?s hvide trøje.

Foreningen er 100 år ung og stadig i udvikling.

Hver dag året rundt finder vores medlemmer glæde og fornøjelse ved fodboldspillet. Frivillige trænere, ledere og andre hjælpere om holdene, engagerede forældre og tutvagter gør en kæmpe indsats, for at tingene skal lykkes og alt gå op i en højere enhed. Målet er, at klubben i alle henseender er et dejligt sted at være for alle, og den enkelte udvikles som fodboldspiller.

Vi har med den sidste baneudvidelse og renovering af klubhuset et fantastisk anlæg, som vi kan være stolte af og bør værne om.

Her spiller støtteforening og malerlaug en rigtig stor rolle, idet de både støtter med økonomiske midler til forbedringer i klubben, samt udfører praktiske ting ved ny byggeri og renovering.

Det er mit ønske, at BG&IF?s medlemmer og for ungdommens vedkommende også deres forældre fortsat og i endnu højere grad vil deltage aktivt i foreningen. Skal vi som forening bestå og fortsat udvikles, er det altafgørende, at opgaverne fordeles på flere hænder.

 

Fodbold i BG&IF skal i endnu højere grad være, hvor alle medlemmer tager ansvar for klubbens udvikling ved at engagere sig og hjælpe til, hvad enten det er store eller små opgaver, der skal løses. På denne måde sikrer vi at vore fælles mål opfyldes, og dette runde jubilæum blot bliver et af mange.

BG&IF længe leve!

Lasse Andersen

Formand


Du kan hente jubilæumsbogen her (9mb)

Seneste nyt

  • Klubnyt
    Generalforsamling 2017
  • Klubnyt
    HUSK RESPEKTEN

Næste kampHerre S1, 2017/2018 • Pulje 2

Ude mod
Tarup-Paarup IF
30. mar
Kl. 00.00
Home Tarup Park
Herre S1, 2017/2018 - Pulje 2